Vandløbebånd/ Waterwalk/Hydroterapi til hunde

Hydroterapi/vandløbebånd til hunde: En skånsom træningsmetode

Det gør træning på vandløbebånd for din hund:
Når hunden træner på et vandløbebånd, udnytter vi vandets naturlige egenskaber: opdrift og modstand. Vandhøjden tilpasses præcis efter hundens størrelse og det problem, den skal behandles for. Vandet bærer en stor del af hundens kropsvægt, hvilket fjerner det hårde stød og pres på leddene, som normal træning på land giver. Samtidig giver vandet en jævn modstand, som gør, at musklerne skal arbejde mere effektivt.
Hvad er det godt for?
  • Skånsom genoptræning efter operationer: Det er det absolut bedste værktøj til hunde, der er opereret for f.eks. korsbåndsskader, diskusprolaps eller albue- og hoftedysplasi, da de hurtigt kan bevæge sig uden at overbelaste operationsstedet.
  • Markant muskelopbygning: Vandets modstand tvinger hunden til at løfte benene højere og bruge hele kroppen. Det opbygger og styrker muskulaturen langt hurtigere end almindelige gåture.
  • Smertelindring og mobilitet ved gigt: Varme og vandets opdrift gør underværker for ældre, gigtplagede hunde. Det lindrer ømme led og hjælper dem med at genvinde et naturligt og symmetrisk gangmønster.
  • Forbedret balance og koordination: Hunden skal koncentrere sig om at holde balancen i vandet, hvilket genoptræner nervesystemet og hjælper hunde med slingrende gang eller balanceproblemer.
  • Kondition og vægttab: Det er en super effektiv motionsform for overvægtige hunde, der har brug for at tabe sig, da de kan forbrænde kalorier uden at skade deres i forvejen overbelastede led.

 

Da træning i vand både er effektivt og skånsom, er vandløbebånd fantastisk til genoptræning efter operation, skader, genopbygning af hundens muskelmasse, slidgigt og konditionstræning af raske hunde samt som ekstra skånsom motion for overvægtige hunde og en god mortionsform for ældre hunde.

Hunde som har sygdom i  led, muskler, knogler f.eks slidgigt i albuer, hofte, haseled og fodled, diskusprolaps, korsbåndsskader, løs knæskal, benbrud eller ved andre ubalancer i bevægeaparatet med relaterede smerter, kan have gavn af, at få opbygget musklerne omkring de steder sygdommen har ramt, ved træning på vandløbebånd.

Træning på et vandløbebånd kan også være med til at bryde en ond smertecirkel der er opstået når hunden pga. smerte ikke bevæger sig korrekt.

Og tab af muskelmasse kan ske relativt hurtigt f.eks  i forbindelse med inaktivitet eksempelvis i forbindelse med en evt. operation , hvor hunden over en længere periode ikke kan bevæge sig aktivt på samme måde som tidligere.

Hund på vandløbebånd på Sjælland

Den praktiske del af behandlingen på vandløbebåndet, er at hunden går ind på løbebåndet, som efterfølgende fyldes med  vand. Vandstanden afpasses alt efter hvilken en behandling hunden skal have. Hunden er hele tiden i øjenkontakt med sin ejer, som skal være med til at få hunden til at arbejde i bassinet ved at lokke med godbidder, som skal medbringes. Vandløbebåndet sættes i gang på et meget lavt niveau, som bliver tilpasset netop den pågældende hund. Der bliver holdt en del pauser i starten, så hunden ikke bliver overanstrenget og leddene bliver overbelastet.

Vandløbebåndet, som jeg anvender, er produceret i Tyskland hos Physio-Tech GmbH, er med opvarmet vand – mellem 28 til 35 grader.

Ved, at vandet er opvarmet, er det med til at slippe spændingerne i kroppen, så effekten af træningen bliver så optimal som muligt, både i muskler og led.

Der vil blive udarbejdet et behandlingsforløb herunder anvisning af øvelser mm. som hjemmeopgave for dyrets ejer,  for hver enkelt hund.

Behandlingen på vandløbebåndet tager ca. 10 – 25 minutter pr gang. afhængig af den pågældende hund. Den første gang skal dyret vænne sig til behandlingen.

Fordele ved, at anvende Waterwalk/vandløbebånd, frem for  svømning, er at hunden arbejder i et, for hunden, naturligt bevægemønster når den hele tiden lander på en fast flade med poterne .

De kontrollerede forhold med stabil bund, tilpasset hastighed, vandhøjde og temperatur er vanskellig at finde i naturen, så derfor er vandløbebåndet den optimale træningsmetode.

Såfremt hunden/katten har smerter ved bevægelse anbefales det, at hunden/katten i opstartsfasen er under smertebehandling fx homøopatiske midler, laserterapi eller NSAID-produkt.

Yderlige fordele ved, at anvende vandløbebånd til hunde er:

  • Reduktion af genoptrænings tiden
  • Smertelindring hos gigt patienter
  • Rehabilitering før  og efter operation
  • Rehabilitering efter skader / smerter
  • Led-, muskel- og knoglerelaterede smerter
  • Ledbåndssygdomme, sprunget korsbånd, løse knæskaller, efter benbrud
  • OCD, HD, AD, gigt, spondylose m.m.
  • Discusprolaps og andre neurologiske lidelser
  • Konditionstræning:
    • Bedre konditionen
    • Øger udholdenheden
    • Muskelopbyggende
    • Præstations fremmende
    • Forbedre bevægemønstret
  • Vægttab / vægtregulering – uden at belaste leddene væsentligt.

Bookning af tider til behandling på vandløbebånd er også muligt efter kl. 17:00 på hverdage og lørdag formiddag. Vi aftaler det individuelt.